Skærmbillede 2026-05-04 113726

SEALS kick off konference: Førerløse lastbiler og elektrificering i Norden

Fra ambition til handling

Tid
9. jun. kl. 09.30 - 15.00

Sted
Industriens Hus

H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

Pris
Gratis

Sprog
Engelsk

Program

09:30-09:45 Velkomst og åbning

Politisk åbningstale og Erhvervsperspektiv - Hakon Iversen, branchedirektør, DI Transport

09:45-10:00 Del 1: Førerløs lastbiltransport - status og perspektiver

Selvkørende lastbiler - hvor langt er vi? - Jeppe Juul, Transportpolitisk chef, Rådet for Grøn Omstilling

10:00-11:00 Del 1: Førerløs lastbiltransport - status og perspektiver

Paneldebat: Peter Matthiesen, Senior Director, Head of Group Innovation Group CEO Office, DSV - Volvo Autonomous (tbc) - Hakon Iversen, Branchedirektør DI Transport - Moderator: Jeppe Juul

11:00-11:15 Del 2: Den grønne korridor – Elektrificering & energiIndflyvning

Introduktion til SEALS-projektet samt status, milepæle og centrale barrierer på vejen mod 2030 v. Mattias Goldmann.

11:15-12:00 Del 2: Den grønne korridor – Elektrificering & energi (Panel: Industrien driver omstillingen)

Jesper Bundgaard Madsen, CEO, Vendelboe Spedition, Mads Rasmussen, Innovation & Strategy Execution, DFDS, DI Energi (tbc), Cathrin Idén, Head of Nordic, Milence - Moderator: Mattias Goldmann.

12:00 – 13:00 Frokost (lunch) og netværk

13.00 - 14.45 Workshop

Vi udfordrer myter og afdækker realiteter om elektrificering og autonome lastbiler – med fokus på konkrete løsninger og en mere resilient transportsektor.

14:45 - 15:00 Tak for i dag

Tilmelding

 

Om konferencen

Hvordan går vi fra pilotprojekter til reel drift af fossilfri og førerløs tung transport i Norden?

SEALS (Scandinavian Electrified Autonomous Logistics Scale‑up) er et skandinavisk samarbejdsprojekt, der skal accelerere omstillingen til fossilfri tung transport ved at skabe fælles løsninger for elektrificering, infrastruktur og autonome lastbiler i korridoren fra Hamborg til Trondheim. 

Kick-off konferencen samler centrale aktører fra transportsektoren, energibranchen, industrien og myndigheder om netop dette spørgsmål. Konferencen er opdelt i to dele, der tilsammen adresserer både teknologi, marked og de nødvendige rammevilkår.

Del 1: Førerløse lastbiler – fra pilot til praksis
Første del sætter fokus på den næste store transformation i vejgodstransporten: introduktionen af førerløse lastbiler. Med afsæt i internationale erfaringer får du en status på teknologiens modenhed og indsigt i, hvad der konkret skal til for at bringe løsningerne fra test til drift på offentlig vej.

Vi ser nærmere på, hvorfor udviklingen ikke er kommet lige så langt i Danmark som i andre lande, og hvilke regulatoriske og kommercielle barrierer der fortsat står i vejen. Samtidig diskuteres, hvordan autonom transport vil påvirke markedet, værdikæderne og forretningsmodellerne – herunder vognmandsbranchens fremtid.

Endelig adresserer vi konsekvenserne for arbejdsmarkedet: nye kompetencebehov, chaufførmangel og de erhvervsmæssige muligheder, der følger med en sektor i forandring.

Del 2: Den grønne korridor – fundamentet for skalering
Anden del retter blikket mod den fysiske og systemiske forudsætning for skalering: etableringen af en sammenhængende, grøn transportkorridor fra Hamborg til Trondheim.

Her diskuteres, hvordan elektrificering, ladeinfrastruktur og energisystemets kapacitet skal spille sammen på tværs af landegrænser, hvis førerløse og elektriske lastbiler skal fungere i praksis. Fokus er på, hvordan en koordineret indsats kan sikre både driftssikkerhed og skalerbarhed.

Samtidig belyses, hvordan en stærk nordisk korridor kan accelerere investeringer, understøtte fælles standarder og styrke samarbejdet mellem aktører – og dermed bringe os fra pilotprojekter til kommerciel implementering i stor skala.

Del 3: Workshop – myter, realiteter og vejen frem
I denne interaktive workshop går vi tæt på de centrale spørgsmål i omstillingen af tung transport. Med afsæt i myter og realiteter arbejder vi med, hvad der reelt bremser elektrificeringen – og hvad der skal til for at accelerere udviklingen.

Vi sætter samtidig fokus på resiliens: hvordan elektrificering og automatisering kan styrke energisikkerhed og robuste transportkæder – men også skabe nye afhængigheder.

Gennem korte oplæg og målrettet gruppearbejde identificerer deltagerne konkrete barrierer og handlinger frem mod 2030 – med fokus på prioritering, investeringer og ansvar.

Konferencen er arrangeret af Rådet for Grøn Omstilling (RGO), STRING, 2030-sekretariatet og Grønt Landtransportprogram (GLP) i samarbejde med DI Transport.

 

Logo_Interreg_OKS_DK

Om SEALS

Transportsektoren står over for en enorm omstilling. SEALS‑projektet vil gøre Skandinaviens vigtigste godskorridor fossilfri ved at skubbe på udbredelsen af el‑lastbiler og samtidig bane vejen for selvkørende lastbiltransport. Det kan blive en model for fremtidens bæredygtige logistik.

Selvom Danmark, Norge og Sverige ligger i front, når det gælder elbiler, er tunge vejtransporter stadig en stor klimaudfordring. For at nå nationale og europæiske klimamål kræves en hurtig og omfattende elektrificering af lastbiler. Men vejen dertil er fyldt med barrierer: mangel på ladeinfrastruktur, høje omkostninger og usikkerhed om politiske rammer.

Projektets ambition

SEALS – Scandinavian Electrified Autonomous Logistics Scale‑up – skal udvikle en køreplan for, hvordan transportkorridoren Hamburg–København–Göteborg–Oslo–Trondheim kan blive helt fossilfri i 2035. Projektet undersøger, hvad der skal til for at gå fra et lille antal el‑lastbiler i dag til tusindvis på samme strækning, og analyserer mulighederne for elektrificering i kombination med autonome (selvkørende) transporter.

Sådan vil SEALS løse udfordringen

Projektet fokuserer på den såkaldte ÖKS Zero Corridor, der strækker sig fra Hamburg via København, Malmø, Gøteborg og Oslo til Trondheim. Her gennemfører SEALS analyser, praktiske tests og dialog med myndigheder. En unik del af projektet er at kombinere elektrificering med autonom teknologi – noget der kan sprede ladebehovet over tid og reducere infrastrukturudgifter.

Hvorfor virker løsningen?

Forprojektet ReduCT har allerede vist, at en systematisk opskalering er mulig, hvis de rette styringsmidler og investeringer kommer på plads. SEALS bygger videre på disse indsigter og skaber en fælles vidensbase for tre lande. Projektet henvender sig til aktører fra transportsektoren, energiselskaber og myndigheder.

Forventede resultater

Inden 2028 skal SEALS levere:

    • Kortlægning af behov for el- og ladeinfrastruktur.
    • Analyse af, hvor eksisterende infrastruktur kan udnyttes.
    • En autonom transportkorridor, der gør Norden til en region, der går forrest.
    • En fælles køreplan – “The SEAL Deal” – for at nå fuld fossilfrihed i 2035.

Frem mod 2035 skal projektet skabe grundlaget for, at ÖKS-korridoren bliver Europas hurtigst omstillede og mest skalerbare model for fossilfri tung vejtransport.

Kontakt

Charlotte Brault, Head of Infrastructure & Partnerships, STRING
Mail: chbr@stringmegaregion.org

Christian Rohmann, Rådgiver Grøn Transport, Rådet for Grøn Omstiling
Mail: christianr@rgo.dk